Study your flashcards anywhere!

Download the official Cram app for free >

  • Shuffle
    Toggle On
    Toggle Off
  • Alphabetize
    Toggle On
    Toggle Off
  • Front First
    Toggle On
    Toggle Off
  • Both Sides
    Toggle On
    Toggle Off
  • Read
    Toggle On
    Toggle Off
Reading...
Front

How to study your flashcards.

Right/Left arrow keys: Navigate between flashcards.right arrow keyleft arrow key

Up/Down arrow keys: Flip the card between the front and back.down keyup key

H key: Show hint (3rd side).h key

A key: Read text to speech.a key

image

Play button

image

Play button

image

Progress

1/112

Click to flip

112 Cards in this Set

  • Front
  • Back

Redegør for den præoperative kliniske undersøgelse af en patient, som skal kastreres/elektiv herniorrhaphi

Specifik klinisk US


- Inspektion/palpation af testis og omkringliggende væv og inguinal kanalen (nedstegne, størrelse, form, tekstur, temp., tegn på smerter?)


- Sammenlign højre og venstre (scrotum ofte asymetrisk, venstre sædstreng er længere)


- scrotal ar?


- hvis forstørret testis -> palpation af interne lnn. per pektum


- forskellige dele af bitestikel mærkes let (halen skal ligge caudalt)


Generel klinisk US: (altid fuld klinisk US)


- Udeluk akut infektion (især luftveje)


- TPR


- Auskultation af hjerte og lunger


- rektal undersøger ved indikation

Hvad indeholder en relevant anamnese ifbm kastration?

- Hvornår opstod problemet? (undtagen ved elektiv kastration)


- Tidligere urogenital kirurgi, sygdom eller medicinsk behandling?


- Almenbefindende den sidste periode?


- Tidligere vist tegn på skrotalt eller inguinalt hernie?


- Vaccinationsstatus

Postoperativ behandling

- Ved liggende operation: bliv til hesten er stående

- Vaccinationsstatus:


+: >½-1 år siden, boostervaccine


-: antitoksin+vaccine(tocoid)


- Boksro i min. 24 timer postop(undgå blødning)


- NSAIDs min. 3 dg (Finadyr(r), flunixin)


- Antiobika


+ ved heling per sekundam


- ved heling per primam


- Bør ikke går sammen med hopper de første 2 dage potop


- beskytte sår mod sår, hvis halen ikke er lang nok (sjældent nødvendigt)


- Ejerinformation om postop komplikation - monitorering


- Transpor: max 2 timer efter 24 timer postop


> 2 timers køretur efter 14 dage

Mulige komplikationer til kastration og herniorrhaphi

Ødem og inflammation


Blødning


Vedvarende hingsteadfærd


Prolaps/evisceration


Tegn på kolik


Halthed


Septisk funiculitis


Clostridie-infektion


Septisk peritonitis


Penisbeskadigelse


Hydrocele (Vaginocele)

Forskellige former for kryptokisme

(1) Uni- eller bilateralt


Uni- = klaphingst


BI = Urhingst (ca. 10%)


(2) Placering


Inguinalt (både testis og bitestis i inguinalkanal)


Abdominal (ofte venstre side)


- Komplet: både testis og bitestis i abdomen


- Partiel: abdomino-inguinal(bitestis i lyskekanal)


(3) Ektopi/manglende kastration


OBS manglende testikel anlæg kan forekomme

Redegør for udredningen af den kryptorkide patient

(1) Anamnese


(2) Klinisk undersøgelse


- Asymmetrisk skrotal (> normalt)


- Testikel lejring undersøgels


Acepromacin (OBS penisfremfald)


Palpation af ydre lyskekanalsåbning


(bemærk str. -> lille=ofte abdominal testikel)


Undersøg for tilstedeværelse af testis i lyskekanalen


(3) Parakliniske undersøgelser


- Ultralydsscanning


- Laparoskopi



Redegør for fordelene og ulemper ved kastration stående (sammenlignet med liggende)

Fordelene ved en stående kastration


- Såret efterlades åbent - drænage


- Sedation/lokalanalgesi (fremfor fuld anæstesi)


- Hurtigere procedure end den liggende


- Billigere


Ulemper ved en stående kastration


- evt. større risiko for sædstrengsadhæsioner


- svært at se hvad man laver = svært at opretholde aseptik


- Såret efterlades åben = risiko for infektion er højere


- Svært på de urolige og små heste

Redegør for fordelene og ulemperne ved kastration liggende (sammenlignet med stående)

Fordele


- Mindre infektionsrisiko


- Mindre risiko for kirurg (bedre arbejdsstilling og ingen risiko for skade påført af hest)


- Let at komme til at kastrere, når hesten først er kastet


Ulemper


- Dyrere end den stående


- Kræver længere tid


- Anæstesirisiko


- Kræver flere ressourcer end ved den stående

Redegør for fordele og ulemper ved kastration foretaget i felten henholdsvis på hospitalet

Fordele ved kastration på hospital vs praksis


- Tillader optimal positionering af hesten (dorsalt leje til incision over inguinalkanal)


- Tillader overholdelse af kirurgiske principper


- Tillader optimal sårhelingsstrategi


- Meget lavere komplikationsrate (heling per primam+aseptisk teknik opretholdes)

Redegør for hvilke problemer hesten kan præsentere med i relation til testis og relaterede strukturer

- Infertilitet


- Unilateral/bilateral testikulær retention


- "Enlargement" i inguinal/skrotal området


- Testikulære smerter


- Ændret størrelse af testis

Redegør for palpation af vaginal ringe per rektum ved hhv. hingste og vallaker. Hvad er indikationen for undersøgelse?

Vaginal rinde=peritoneal beklædning af intern inguinalkanal


Undersøgelse for kryptokisme, inguinalt og scrotalt hernie og testikulær neoplasi


Hingste: fingeren kan stikkes gennem ringen(kan ikke palperes ved en abdominal kryptokid hingst, testis alm. i skrotal: ductus deferens kan palperes)


Vallaker: man kan kun mærke en lille fordybning

Redegør for indikationerne for en testikulær biopsi

- Mindre invasive diagnostiske test har ikke kunne påvise ætiologi/patologi for testikulær sygdom


- hvis diagnosticering er essentiel for behandling og prognose


- sjældent på hest sfa komplikation (ofte fjernes afficeret testikel, hingst kan stadig avle)

Redegør for en aspirationsbiopsi af testis

- 23-25G kanyle på 12 mL sprøjte indsættes flere steder i testis og der aspireres


- Mindre traumatisk end nålebiopsien, men giver mindre info om spermatogenesen


- bruges til at påvise årsag til testikulær forstørrelse



Redegør for en nålebiopsi af testis

- bedre info om spermatogenese, dog større risiko for komplikation fx blødning


- 12-14G Vim-Silverman kanyle eller "automated biosy needle"


Hingst sederes, aseptisk præp. af testis, SC lokalanalgesi


Stab incision i huden


Vævsprøver 2-3 forskellige steder gennem incision


Lukket med et enkelt sting

Hvad er indikationen for en hormonanalyse hos hingst/vallak? Hvilke(t) hormon(er) testes der for?

Når man ved den klinisk US ikke kan fastslå om hingstens adfærd skyldes en tilbageholdt testikel (kryptokis som ikke er blevet kastreret ordentligt) eller udelukkende er et adfærdsproblem


Serum testosteron eller østrogen (skelne mellem vallak og hest med ekstraskrotalt testikulært væv)


- Vallak: hormon niveau i serum falder meget hurtigt, stabilt lavt niveau < 6 timer


- hingst: konc kan varierer meget med alder og årstid


Mere præcis: (1) blødprøve (2) giv hCG -> ny blødprøve - mål serumtestosteron efter (stiger hvis der er testikelniveau tilstede)

Hvordan kan en ultralydsscanning anvendes ifbm udredning af testikulær sygdom?

Transabdominal sccaning kan påvise testikel i inguinalområde eller abdomen (ofte lettest hvis hest fastet 24-36 timer)


Alternativt: transrektal scanning (kun den abdominale)

Hvad er indikationerne for at lave en sædundersøgelse ifbm testikulær sygdom

Diagnosticerng af


- Orchitis


- Epididymitis


- Seminal vaskulitis

Hvad er indikationerne for at lave en cytologisk undersøgelse af peritonealvæsken ifbm testikulær sygdom

Cavum vaginale har forbindelse med peritoneum gennem den vaginale ring --> ændringer i vaginal væske kan derfor detekteres i peritonealvæsken

Hvad anvendes en termografi til ifbm testkulære undersøgelse?

Påvisning af temperaturforskel mellem de to testikler

Hvad anvendes en karyotypning til og hvornår anvendes det?

Påvisning af hesten køn genetisk


Bruges ved morfologiske anormalier, der tyder på interseksualitet fx kryptokid hest med ovotestis

Nævn tre indikationer for kastration

- uønsket adfærd


- ejer ønsker ikke at avle på dyret


- lidelser i relation til kønsorganer (fx infektion, traume, torsion, tumor, lyskebrok)

Hvilke præoperative overvejelser skal dyrlægen foretage sig inden en kastration?

Anamnese optag


Almenbefindende


Vaccinationsstatus


Temperament


Alder


Ejer set noget unormalt ved kønsorganer?


ALTID en fuld klinisk US + ofte en min. blodprøve for at udelukke infektion


Ejerinformation; operationsforløb, mulige komplikationer og postop behandling

Hvilke krav skal være opfyldt før valget falder på en stående kastration?

- Ung hingst (< 3 år), sædstrengstykkels


- ikke for bred inguinalkanal


- fuldstændig decensus (norm < 1½ år)


- ingen påvist patologi i testis


- erfaren medhjælper tilstede (styre bremsen)


- godt temperament hos hesten



Hvad er indikationerne for at en liggende kastration er det bedste valg?

- Pony eller små testes hos test gør det svært for kirurg at komme til under den stående


- ældre hingst


- bred inguinalkanal


- kryptokisme/manglende decensus


- patologi i testis


- urolig hest

Redegør for den kirurgiske procedure ved en stående kastration

(1) Sedation af hest(ofte alfa-2 agonist, butorphanol, pentacoin)


(2) Lokalanalgesi (intrafunikulær, SC, intratestikulær)


(3)Bandagering af hale - undgå kontaminering


Vask af scrotum både før og efter punkt 2


(4) Selve kastration: Blottet testikel, dækket sædstreng


- hold skalpel direkte i hånd, ikke på skaft


- Incision ned til testis (gennem hud, tunica vaginalis parietalis


- træk sædstreng så lang frem som muligt


- Sands tang påsættes - ca. 5 min


- Klip med Hausmanns emaskulator (blodkar knuses = stopper blødningen)


- Samme gentages for anden testikel


(5) Heling per secundam, løsthængende skrotal fascia trimmes

Redegør for den kirurgiske procedure ved en liggende kastration i felten

(1) Kastning (anæstesi-slides)


(2) Udbinding - det ene bagben bindes op så skrotum blotlægges, sørg for at det nederste forben ikke er trukket tilbage -> radialis parese


Hest venstre sideleje - højrehåndet kirurg


(3) Som ved stående eller kastration per primam


(heste > 2år for at undgå evisceration)


- testis skubbes kranialt til ingulinalåbningen


- 5-7 cm incision over inguinalåbningen


- Incision ind i tunica vaginalis, testis trækkes ud(ligamant ml epididymis og tunica rykkes over)


- 2 ligaturer omkring ductus deferens og blodkar -> separares distalt hefor


- evt. ligatur omkring funniculus spermaticus for at undgå evisceration (kun ved meget bred inguinalkanal)


(4) sutureres til heling pr priman


Lag 1: tunica+subkutis monofilament, 2-0, simpelt fortløbende


Lag 2: huden - intradermal/afbrudt - samme sutur (sting skal ikke fjernes)

Redegør for den kirurgiske procedure ved en liggende kastration på hospitalet

(1)Præmedicinering


Protokol: Acepromazin, Detomidin, Atropin, efter 5 min butorphanol eller methadon


ro indtil effekt efter 5-15 min


(2) Kastning


(3) Udbinding


(4) afvaskning og afspritning af operationsområde


(5) Anlæggelse af lokalanalgesi


(6) Ny afspritning af operationsområde


(7) klargøring af operatør


(8) Kastration per primam


(9) frigørelse for udbinding


(10) Kontrol af patientens tilstand, herunder akut opståede komplikationer(blødning, prolaps)

Redegør for den åbne kirurgiske teknik ifbm kastration

- Tunica vaginalis parietalis(TVP) efterlades i dyret


- Hyppigt anvendt


- Incision i TVP og overskæring/stump dissektion af det kaudale epididymis ligament


- testis, epididymis, distal sædstreng skæres af med en emaskulator


- Fordel: kræver ikke nær så meget dissektion som de lukkede teknikker (fordel på stående, skal gå hurtigt)

Redegør for den lukkede kirurgiske teknik ifbm kastration

En del af tunica vaginalis parietalis(TVP) fjernes (dækker testis og distal spematicus)


- TVP løsrives fra skrotum ligamenter og fascia ved digital dissektion


- Emaskulator fjernes testis mm dækket af TVP


Fordele: TVP fjernes => færre postoperative komplikationer (septisk funiculitis, hydrocele)


- bedre til at forhindre eviscerationer gennem inguinalkanal end åben teknik (medmindre ligatur anlægges her)

Redegør for den halvlukkede kirurgiske teknik ifbm kastration

Tunica vaginalis parietalis(TVP) over testis og distal sædstreng fjernes


- som lukket teknik, men blot med testis prolaberende ud af TVP gennem proksimal TVP incision


Fordele: TVP fjernes --> færre postop komplikation


Mulighed for at inspicere forskellige strukturer i sædstreng, samt fjerne mere af ductus deferens og pleksus pampiniformis end ved lukket teknik

Hvilke kirurgiske teknikker er indikeret ved sygdom i den parietale del af tunica vaginalis (fx neoplasi)

Lukkede eller halvlukkede teknikker

Hvad er fordelene og ulemperne ved suturering til heling per primam (vs. per sekundam)

Fordele:


hurtigere heling


mindre infektionsrisiko


mindre ødem, smerte og muskelstivhed


Ulemper


Tager lang tid


kræver strikt aseptik teknik og styr på hæmostase (blødning til sutureret skrotum => hæmatomdannelse)

Hvad fordelene og ulemperne ved suturering til heling per sekundam (vs. per primam)

Fordele:


Proceduren ved stående kastration er billige end liggende (anæstesi, suturering), også selv ved komplikationer


Såret kan let dræne


Ulemper


Langsommere heling,


større risiko for infektion, ødemdannelse, smerte og muskelstivhed

Redegør for forekomsten af ødem og inflammation postoperativt til kastration, samt hvorledes det klassificeres og hvordan komplikationen håndteres korrekt

- Hyppigste komplikation


Aseptisk ødem:


- Kirurgisk traume (hævelse størst 4.dag postop)


- Kan forebygges ved at fjerne et stykke af skrotum ifbm operation =bedre drænage


Åben sår evt. spredning af sårrande (HUSK sterile handsker


- Ødem forsvinder med motion af hesten


- forlæng evt. NSAID


Septisk lokal infektion


Flegmone (inflammation i område)


Funiculitis = antibiose tidligt i forløbet, ofte kirurgisk fjernelse af inficeret stump

Redegør for hæmorrhagi som postoperativ komplikation til kastration (forekomst, håndtering, forebyggelse)

- Hyppig komplikation (stående altid en vis grad)


- Rolig hvis man kan adskille bloddråberne, kan dryppe i flere min. efter kastration


- Urolig hvis arteriel blødning > 15 min flydende blod


- Forebyggelse: Ligering omkring sædstreng (OBS større infektionsrisiko+fremmedlegeme reaktion - metode bruges sjældent)


- Behandling (let efter stående, men efter liggende kan kastning igen være nødvendigt)


Påsæt Sands tang igen på sædstrengen


Boksro


Kompressiong af sædstrengsstum med korntang


Ligering


Udtamponering af skrotum (sterilt klæde/ tamponer, lus/suturer omkring incision) - fjernes næste dag


(ætsning med formalin - obs giftigt brug handsker, virker koagulerende på blodplader)

Redegør for vedvarende hingsteadfærd efter en kastration (forekomst, årsag, behandling)

Libido aftager gradvist over længere tid (modsat testosteron/østrogen som falder < 6 timer)


Forekomst: vedbliver hos 20-30 %, ingen relation til alder eller tidligere bedælning


(husk ejerinformation)


Årsager:


(1)Mentalt: en del af normal social interaktion


(2)Inkomplet kryptokid kastration (fx kan epididymis forveksles med hele testis)


Diagnose: årsager skelnes vha hCG-stimulationstest og måling af serumkonc. af testosteron


Terapi


(1) Ingen hvis mental


(2) Korrekt kastration hvis inkomplet kryptokid kastration

Redegør for forekomsten, årsagen, samt risikogrupper til evisceration, som en postoperativ komplikation til kastration

Forekomst: sjældent, ofte få timer efter operation


Årsager


- Bred canalis inguinalis


Risikogrupper


- > 3 pr med bred sædstreng


- Visse racer (amerikanske travere, tunge koldblods, Andalusier, Tennesse walkning horsen, amerikanske saddlebred




(kan forebygges ved ligering - del af præoperative overvejelser)

Redegør for behandlingen, samt prognose, af omentprolaps

- Bekræftes ved rektal eksploration


- Oment trækkes lidt frem og klippes af med emaskulator


- lyskekanal tjekkes ved rektal US


- Efterbehandling:


Boksro i 48 timer


Kortvarig suturering af skrotu,


Antibioka + laxantia(forhindre bugpres)


--> bliver de ved --> suturer superficiel inguinalring sammen


Prognose: god (lille risiko for tarmprolaps efterfølgende)

Redegør for behandlingen, samt prognose, af tarmprolaps

Hospitalkrævende (beskyt evt. tarme under transport ved suturering af skrotum, samt ophæng i klæde under bug)


På hospital - hesten kastes


- Prolaberet tarm renses og inspiceres


- evt. tarm resektion


- tarm reposition i abdomen (evt. ingunalkanal udvidelse)


- ligering og suturering af lyskekanal ydre åbning


- Postop


Parenteral antibiose


Overvåg for septisk peritonitis


Prognose: reserveret - slet


-

Redegør for forekomsten, årsager og diagnosticering af koliktegn postoperativt til en kastration

Heste > 10 år, hyppigere tegn på kolik end < 5år


Årsager:


- postoperative smerter


- intestinalt problem


Diagnose:


- giv analgetikum for at lindre postop smerte


- Ingen reaktion - >undersøg intestinal årsag til koliksmerte

Redegør for forekomsten, diagnosticering og behandling af halthed som en postoperativ komplikation til kastration

- til tider præsenterer vallaker med halthed mange uger efter kastration


Diagnose:


- Palpation af inguinalområdet i den side halthed ses (evt normalt hårdt væv?)


- Undersøgelse i bughule omkring lyskekanal (hævelse?)


Behandling


- Resektion af den unormale del af stumpen på sædstrengen



Redegør for begrebet sædstrengsfibrose

Moderne diagnose associeret med haltheder efter kastrationer


Der er en reel diagnose, men det ses sjædent!!


Hesteejere tror fejlagtigt at det er hyppigt!


Diagnosticeres af dyrlæge ved at ejer rider før og efter lokalanalgesi (ofte viser der sig en regulær halthed og ikke en nedsat bagbensaktion sfa sædstrengfibrose)


Behandling:


snit over inguinalkanal, sædstreng lokaliseres - der kastreres på frisk sædstreng

Redegør for årsager og symptomer ved septisk funiculitis

=infektion i sædstreng


Årsag: bl.a såret heles per sekundam - funiculitis opstår når infektionen i skrotum spreder sig (typisk pga. manglende drænage)


Alternativt: kontamineret ligatur/emaskulator


Symptomer:


Præputial og skrotal ødem, smerte, feber, evt. halthed


"champignon-dannelser" = steptokokker


Redegør for begrebet botryomykose/"Scirrhous cord"

Kronisk inficeret stump af sædstreng forårsaget af staphylokokker


Kan evt. hele selv, men kan også give abcessdannelse => risiko for sædstrengssvulst og -fistel (kirurgisk behandling)


Ofte uden smerte, men granulationsvævet kan blive så stort at bevægelsen påvirkes

Redegør for behandlingen af septisk funiculitis

Tidlig forløb: antibiotika er til tider muligt


Ofte skal inficeret stump fjernes kirurgisk


Store mængder af granulationsvæv --> inficeret masse fjernes gennem snit over ar i skrotum eller inguinalkanal - sår heles per sekundam


OBS: kronisk infektion kompliceres af adhæsioner

Redegør for de forskellige typer af clostridie-infektioner ifbm kastration (årsag, symptomer)

Alvorligt = vævsnekrose, toksæmi, evt. død


Tetanus:


typisk iatrogent problem ved glemt profylakse


symptomer: spasme, paralyse, "gyngeheste-position", prolaps af blinkhinde


Botulisme


Paralyse => manglende muskel kontaktion => manglende muskel tonus i øjenlåg/hale/dysfagi


Cl. septikum, perfringens, chauvoei, fallax


kan give malignt ødem --> alvorlig dødelig sygdom kv feber, depression, toksæmi, SC ansamling af gas og fulminant cellulitis

Redegør for behandlingen af clostridie-infektioner

- Høje penicillin doser, NSAID, analgetika


- Palliativ terapi


- Debridement af nekrotisk væv


- Etablering af skrotal drænage


- Antitoksin ved tetanus og botulisme

Redegør for aseptisk peritonitis ifbm kastration

Mild form


forekommer postop hos de fleste heste pga. direkte kontakt mellem tunica vaginalis og peritoneum

Redegør for septisk peritonitis sfa kastration (symptomer og diagnose)

Symptomer:


- Kolik, feber, tachycardi, diarre, nedstemthed, vægttab


Diagnose:


Blodprøve: infektionsparametre(leuckocytose ...)


Abdominocentese:


- leuckocyttal > 10000 nukleære celler/mikroL


= peritoneal inflammation


- Udtrygning: toksiske neutrofile+IC bakterier


Bakteriologisk dyrkning

Redegør for behandlingen af septisk peritonitis

Ofte hospitalkrævende


Bredspektret antibiose


NSAID


Støtteterapi


Peritoneal lavage


Etablering af drænage fra skrotum

Redegør for forekomsten af penisproblemer sfa kastration, samt typer af penisproblemer

Ret sjældent forekomne


Typer


- Paraphimosis:


Penis kan ikke trækkes tilbage ind i præputium (vigtigt at den kommer hutigt tilbage ellers penis irreversibelt beskadiget => permanent penil paralyse)


- Priapisme


Persisterende erektion (Acepromazin?)

Redegør for årsagerne og behandlingen af penisproblemer sekundært til kastration

Årsager:


- Ødem


- Traume og hæmatomer


OBS: iatrogen fjerner penis istedet for


sædstreng


- Penis lammelse


Behandling: hospitaliseringskrævende!

Redegør for hydrocele(vaginocele) (definition,forekomst, ætiologi, behandling)

Definition:


væskefyldt, smertefri hævelse i skrotum


Forekomst:


kan ses måneder-år efter kastration


Årsag


- Idiopatisk (åben kastrationsteknik prædisp, fordi tunica vaginalis ikke fjernes)


=> akk. af ravfarvet væske i vaginalsæk (sterilt)


Terapi


Ikke nødvendig, hvis hydrocelen ikke vokser eller generer hest/ejer


Kan fjernes kirurgisk (fuld anæstesi, hvor vaginalsækken fjernes så proksimalt som muligt)


Drænage er kun midlertidig - fyldes op igen

Redegør for definitionen af kryptokisme

Manglende eller mangelfuld descensus af testes


(hyppigste, non-lethale udviklingsanormali hos hest)

Redegør for tre årager til kryptokisme hos hest

(1) Genetik (det kan være arveligt)


- Ufunktionel gubernakulum ?


- hingsten bør kastreres for at undgå videre avl


- Interseksualitet resulterer ofte i kyptokisme (meget få er dog hermatofroditter)


(2) Hormonelt


- ikke klarlagt hos hest, men humant - lille Gn produktion => for lille androgenprod. i testis = kryptokisme (manglende korrekt udvikling og stimulering af descensus)


(3) Mekanisk


- misdannelser så testis ikke kan passere lyskekanalen (cyster, teratomer m.m.)

Redegør for sequlae til kryptokisme

(1) Ingen sædproduktion i kryptokid testikel (varmen i abdomen ->rudimentær udviklede seminiferøse tubuli)


Unilateral: ofte fertile, dog nedsat produktion


Bilaterale: ofte sterile (testosteron prod. stadig = hingsteadfærd)




(2) Øget risiko for tumor-udvikling i kryptokid testikel (dog er disse sjældne hos hest)

Hvad er karakteristisk for en non-invasiv kirurgisk teknik ifbm operation af kryptokisme?

Hvis operationen udføres ved kun at føre 1-2 fingre ind i abdomen


Kun inguinal og parainguinal teknik kan udføres non-invasivt

Hvad er karakteristisk for en invasiv kirurgisk teknik ifbm operation af kryptokisme

Man er nød til at føre hele hånden ind i abdomen



Hvilke operationsteknikker anvendes ifbm kryptokisme

Non-invasive (inguinal kryptokisme)


- Inguinal non-invasive approach


- Parainguinal non-invasive approach


Invasive (nødvendig - abdominal kryptoksime)


- Inguinal invasive approach


- Parainguinal invasive approach


- Suprapubisk paramedian approach


- Flankesnit (eneste på stående hest)


- Laparoskopi (idag stort set kun denne)

Redegør for begrebet "ikke-renskåren hest"

Skyldes inkomplet kastration (testikelvæv efterlades intraabdominalt)


Juridisk set en væsentlig og skjult fejl (handelssag)

Hvordan undersøges det om en hest er renskåren?

- Temperament og adfærd (før hesten forbi hopper i brunst - reaktion?)


- Ses der kastrationsar?


- Palpation: atrofi af accessoriske kønskirtler? (hvis de stadig er store=testikelvæv i hesten)


- Rektal eksploration og ultralyd (led efter sekundære kønskirtler og testikel)


- Hormonmåling (testosteron+østrogen)


- Eksplorativ laparotomi

Hvad testes ved hormonmålinger hos hingste hhv. > 3 <

Hingste < 3år


Testosteronniveau i serum måles før og efter administration af hCG (tages blodprøve efter 1-2 time)


Kastrater: < 60pg testosteron/mL serum


Kryptokid: >100 pg testosteron/mL serum


Hingste > 3 år


Østrogensulfat måles


Kastrater: < 10 pg østrogensultat/mL serum


Kryptokid: > 10000 pg østrogen/mL serum

Redegør for den postoperative behandling efter en kryptokid operation

Non-invasiv, inguinal metode: stort set som for kastration


Ved laparotomi


- 4 ugers boksro


Normalt brug efter 10-12 uger

Redegør for komplikationerne som kan opstå efter en kryptokid operation

Peritonitis


Sårinfektion


Prolaps/brok (ses ved invasiv, inguinal metode)

Redegør for kastration af kvæg

Ublodig kastration


- brug af burdizzotant - kraftig sedation (xylazin eller detomitin IM/IV)


- kun kalve < 4 uger + intrafunikulær analgesi


- Perkutan knusning af sædstreng - atrofi af testis (8-10 uger), 1 min, dernæst endnu et klem 1 cm distalt derfor


- Længerevarende analgesi:NSAID/opioid - MRL problem - bedste bud: meloxicam SC (~48 timer)


Blodig kastration


- eneste lovlige ved kalve > 4 uger


- udføres stort set som på hest (sedation+ lokalanalgesi)-> incision ventralt på scrotum og derefter igennem tunica vaginas, testis afklippes med emaskulator


- Blottet testikel, blottet streng

Redegør for kastration af lam

Brug af elastrator og burdizzotang (førstnævnte anvendes til at sætte stram elastik proksimal for testikel) - nekrotiserer og falder af med tiden


Analgesi som for tyr og hingst

Redegør for kastration af svin

Indikation: uønsket ornelugt (skatol og androstenon forårsaget)


Udførsel:


Grundig desinfektion inden kastration på blottet testikel og blottet streng


testes fikseres i bunden af scrotim og en incsion gennem hud og tunica vaginalis lægges hen over begge testikler (enten parallelt med raphe scroti eller på tværs af testis)


Blottet sædstreng overskæres så proksimalt som muligt, træk lidt ud i sædstreng (gør ondt)


Gris sættes i rengjort sti med frisk strøelse


Analgesi


Intratestikulær lidokain virker bedst, men man giver NSAIDs


Postop komplikationer


Infektion og udvikling af skæreknuder (SC abcesser og funiculitis

Redegør for lovgivning vedr. kastration af produktionsdyr (slide 37)

Dyr skal bedøves (undtagen svin < 1uge)


Dyrlægen udfører indgreb (undtagen lam, pattegrise, kid)


Længerevarende smertebehandling til:


- svin>7dg, kalve>4uger,kalve ublodig kastration


- Problem MRL - meloxicam virker bedst


Dyr > 1 mdr skal kastreres blodig


Svin: 2-7dg må kastreres uden bedøvelse af landmand (overrivning af væv er forbudt)

Hvad er fordelene og ulemper ved ublodig kastration af kvæg

Fordele


- Man undgår blødning og infektion


Ulemper


Risiko for mangelfund kastration

Hvilke komplikationer ses ved ublodig kastration med brudizzotang?

- Uerfaren sætter tang for proksimalt --> penis knuses --> urethral blokade med udsivning af urin SC


- Sløv tang beskadiger væv for meget


- Nekrose af skrotal hud


- Ødem kaudalt i bugvæg og skrotum sfa sløv tang


- manglende atrofi af testikel unilateralt, hvis man ved en fejl ikke har fået godt nok fast i begge sædstrenge

Hvad er fordelene og ulemperne ved blodig kastration?

Fordele:


Kastration sikres (ingen risiko for mangelfuld kastration)


Ulemper


Risiko for blødning og infektion

Hvilke komplikation ses til blodig kastration med emaskulator?

Infektion (kan forebygges med aseptisk teknik)


Alvorlig hævelse (sfa infektion, ødem, utilstrækkelig drænage gennem lille incision)


Blødning


Præputialt ødem (spredning fra skrotal ødem)


Tetanus (sjældent, profylakse ved kalve i risiko)

Redegør for sterilisering af tyr og vædder (definition, formål)

Definitio


Dyrets forplantningsevne ophæves, men kønstkirtler bevares i funktionsdygtig tilstand (udføres ved at hindre passage af sæd op gennem ductus deferens)


Formål: at bevare tyrens og vædderens libido, men forhindre befrugtning af hundyr (kan stadig opsøge brunstige hundyr - insermineringsbestemmelse=teasers




Kan foretages i alle aldre, men tyre er typisk 6 mdr

Redegør for to metoder til sterilisering af tyr og vædder

Vasektomi


Resektion af en del af ductus deferens ved collum scrotii


Caudepididymektomi


Resektion af cauda epididymidis


Tyren er steril 10-14 dage efter operation

Hvordan defineres brok?

En lejeforandring, hvor dele af bughuleorganerne trænger gennem en naturlig eller erhvervet åbning i den muskuløse bugvæg, men forbliver dækket af hud




Intern hernie: en lejeforandring, hvor et organ trænger fra et hulrum til et nabo-hulrum

Redegør for ætiologien bag brok

Kongenitalt: evt. arvelig komponent?


Erhvervet:


- Manuel overrivning/traume på navlestreng


- Navleinfektion


- Efter traume eller operation

Redegør for brok terminologi - strukturer i brok

Brokring
Contentum
Broksvulst 

Brokring


Contentum


Broksvulst

Redegør for brok terminologi - collum, corpus og fundus af hernie



Hvorledes navngives brok?

Navngivning ud fra placering


- Hernia umbilikalis (navlebrok)


- Hernia inguinalis og skrotalis(lyske og punbrok)


- Hernia perinealis (mellemkødsbrok)


- Hernia ventralis (bugbrok)


- Hernia diaphragmatika (mellemgulvsbrok)


Navngivning af brok ud fra indhold


- Hernia omentalis (=epiplocele)


- Hernia intestinalis (=enterocele)

Redegør for forekomsten af brok hos heste

- Navlebrok er ofte medført (0,5-2% af alle føl)


- Navlebrok oftest ret små og ukomplicerede


- Visse racer har prædisp. for lyskebrok (HINGSTE)

Redegør for forekomsten af brok hos kvæg

- Navlebrok oftest erhvervet (navleabces = svæket navlested)


Arveligt hos SDM


- Navlebrok oftest ret små


- Lyskebrok forekommer meget sjældent

Redegør for forekomsten af brok hos svin

- Navle- og lyskebrok er hyppigt


- Navlebrok kan antage voldsom størrelse (også lyskebrok) og kompliceres af adhæsioner


- Arveligt og forårsaget af navlebetændelse

Redegør for sequlae til brok, samt patogenesen herfor

Inkarceration =irreponibelt hernie

(1) hvor blodforsyning ikke er kompromitteret


(2)Incarceration forårsager obstruktion af blodforsyning til hernierede væv = strangulation


Patogenese for strangulation


- Tarmslynger presses ned i broksæk (frempresning = koprostase)


-> tarmslynger kan sidde fast


->først afsnøres venøs drænage


-> stase og ødem = mere hævelse og strangulation


-> arterier afsnøres


->hypoksi og nekrose


->peritonitis


->endotoksæmi, ileus, kolik og shock



Redegør for den kliniske undersøgelse af en brok patient

HUSK: Vi ved ikke om det er brok før klinisk US er fuldført


TPR: almentbefindende, Shocktegn?


Inspektion af hævelse (Str., form, placering, læsioner/andre hudforandringer på svulst)


Palpation af hævelse:


tegn på inflammation?


Konsistens(blød/fast(meget fast ofte navleabces))


Indolent, kompressibelt?


Indhold: er det overhoved et hernie?


Størrelse og form? => tyk brokport er lig god prognose postoperativt (let af sy i), oval eller cirkulær port (sidstnævnte sværest at behandle, da svære at lukke)

Hvordan diagnosticeres hernier ?



Hvilke differentialdiagnoser findes der til brok? Hvordan differentierer man?

Differentialdiagnoser


- Abces


- andre hævelser (Fx inflammation)


Differentiering ved;


- Klinisk US


- Rektal US ved lyskebrok (altid ved mistanke)


- auskultation


- prøvepunktur (pus? eller tarmindhold?)


- finnålsaspirat (neoplasi?)


- scanning (indhold?)

Redegør for behandlingen af navlebrok

(1) Aftventende (ingen behandling)


Den eneste man bruger hos svin


(2) Konservativ behandling


Brokbind eller daglig reponering


Kan foretages indtil alder 6-12 mdr


(3) Kirurgiske behandling


- Elektivt indgreb ved ukomplicerede hernier


- akut indgreb ved inkarcereret hernie (ofte heste > 6mdr og/eller med store hernier)


- Operationsprocedure: anæstesi/dorsal leje/elipseformet incision omkring broksvulst/blotlæggebroksæk- og ring ved stumpdissektion -> inversion af broksæk --> Guttman eller u-sutur i muskulatur + rutinemæssig lukning af SC og dermis

Hvornår og hvorfor kan umbilikale hernier betragtes som et velfærdsproblem hos svin?

Kan blive meget store hos svin


Risiko for smerte og dermed velfærdsproblem

Hvordan kan umbilikal hernie forebygges?

God hygiejne i fole- og kælvningsboks, samt faresti


Forebyg og behandling af navlested


- antibiotika de første dage livet (især svine-besætninger som har store problemer med navlebrok)


- Jodtouchering af navlen ved fødsel


- Tilplastring af navlestedet

Redegør for hernie umbilikalis hos hest (forekomst, ætiologi, diagnosticering, behandling)

Forekomst:


0,5-2% af føl har umbilikalt hernie (fleste er kongenitte)


Ætiologi


Traume på navlestreng under fødsel


Infektion i navlestreng


Hos føl er umbilikale hernier ofte kronisk, små og kun kosmetiske af betydning (dog risiko for incarceration - evt. livstruende og påkrævende akut kirurgi)


Diagnose


En grundig klinisk undersøgelse (se skema)


Behandling


- < 5 vm forsvinder ofte spontant (palper dagligt for at undersøge for incarceration)


> 4 mdr alder = kirurgi indikeret


> 10 cm - ingen konservativ terapi sfa risiko for strangulation

Redegør for strangulerende umbilikale hernier hos heste

- ofte antimesenterisk del af ileum, der inkarcereres (=parietal hernie)


- mistanke hvis brok pludseligt bliver irreponibelt, stort, fast, ødematøs, ømt, evt kolik


- Parietal hernie kan forårsage umbilikal abcesdannelse med risiko for ruptur af herniet -> dannelse af enterocutanøs fistula


Ultralyd: hvad indeholder hernie?


Terapi:


- Kirurgi: 10-15cm langt snit fra brokring (celiotomi) - tarm trækkes gennem brokring med fingrene


evt. tarm resektion og anastomose

Redegør for indholdet i navlebrok hos kalve

Indeholder peritonealvæske, omentum majus og evt. ved store hernier abomasum


Til tider tyndtarm eller colon involveret

Hvad er indikationerne for kirurgi af navlebrok hos kalve og hvilke præoperative komplikationer ses der?

Indikationer


- Kalve < 4 uger bør kun opereres hvis akut


- Inkarceration(uanset alder, størrelse, funktion af kalv)


- hvis herniet bliver større


- hvis kalv >3-6 mdr stadig har navlebrok (spontan heling er usandsynlig)


Præ-operative komplikationer


- ofte forekomst umbilikal abces og navlebrok samtidig


Abces kan være involveret i brok-ætiologi


Beværliggør kirurgisk indgreb


hvis flåd fra abces ud gennem fisten -> behandles inden operation (3-5 dg antibiose) og fistel sys til inden operation

Redegør for den kirurgiske procedure ved navlebrok hos kalve

24 timers faste hos større kalve --> mindske tryk på operationssår postop.


Dyb sedation og lokalanalgesi(Evt. anterior epidural)


Dorsalt leje, kirurgisk område klargøre lege artis


Ellipseformet incision om hernie, stump dissektion til brokring, fjern broksækken, men contentum reponeres i abdomen (forsøg at overrive eventuelle adhæsioner)


Suturering: Gutmann og simpelt fortløbende


Vigtigt under operation: undgå abces penetration, oprethold aseptisk teknik, forsigtig vævshåndtering


Postop behandling: systemisk antibiose 3-5 dage og boksro i 1-2 uger (vand og en smule koncentreret foder de første dage)

Redegør for kirurgisk fjernelse af umbilikal abces hos kalve

Fjernes ved dissektion uden på abcessens kapsel (undgår kontaminering og peritonitis)


Gøres ofte let under anæstesi


Postop: systemisk antibiose i 5 dage

Hvordan differentieres et inguinalt hernie fra et skrotalt hernie?

Afhænger af hvor langt gennem inguinalkanalen tarmene har bevæget sig


- Inguinalt: kun lige gennem inguinalkanalen


- Skrotalt: Tarmene er nået helt ud i skrotum




(tunica vaginalis udgør broksækken)


(Contemtum ligger i canalis inguinalis (evt. skrotum) med ductus deferens, kar og testikel)

Hvad er forskellen på inguinal ruptur og hernia inguinalis

Minder om hinanden


bortset fra at tarm ikke passerer gennem vaginalring ved lyskebrok

Redegør for forekomsten og definitionen af intravaginalt og extravaginalt inguinalt hernie hos hest

Invaginalt: involverende tyndtarmsslynger => den hyppigste form for lyskeform hos hest


Ekstravaginalt: tyndtarm og evt. testikel er rumperet gennem tunica vaginalis (=inguinal ruptur), mindre hyppigt, oftest hos føl sfa abdominal kompression under foling (akut kirurgi krævende)


***Størrelsen af den superf. inguinalring har ikke betydning for udviklingen af inguinalt hernie = Generel misforståelse

Redegør for ætiologien bag inguinalt hernie hos hest

- Medfødte (ofte arvelige) eller erhvervede


Føl: skrotal/inguinalt, ofte unilat. venstreside, intravaginalt, ukompliceret, forsvinder selv efter 3-6 mdr


Hingste = stort set kun de erhvervede


- Prædisp. hos visse racer (Stand.breeds, Tennessese walkingm trækheste, andalusier, am. saddlebred)

Hvad er en hyppigt ananmnese hos erhvervet inguinalt hernie, og hvad er de kliniske symptomer?

Anamnese: voksne hingste, ofte håd træning, kopulation eller traume


Symptomer:


Incarcereret hernie =mild-svær kolik =kirurgi


Andre symptomer inkl. shock, skrotum kan være øm og varm

Redegør for den kliniske undersøgelse, samt diagnostik hos en hest med lyske/skrotalbrok

Klinisk undersøgelse -> ofte kolik, evt. shock, varm og øm skrotum


Undersøg altid lyskekanal pr rektum hos hingste og vallaker med kolik (er der tarmslynger ned gennem inguinalringen?), HUSK ses dog også hos hopper!


Scanning: faciliteter tidlig diagnose, især brugbart, når rektaleksploration ikke er mulig

Redegør for valg af behandlingsstrategi af inguinalt/skrotal hernie for hhv. føl, voksne heste, tilbagevendende hernier og incarcereret hernier

Føl: Klarer sig ofte uden kirurgi, SKAL opereres hvis hernie ses efter 6-12 mdr, indikeret ved: voldsom omfangforøgelse af hernie, komplikation-indtræden(incarceration, ruptur, strangulation) eller utryg ejer


Voksne heste: ofte erhvervet og ofte kompliceret/incarceret = kirurgi


Tilbagevendende hernie:


- Stoppe det ved kastration (også føl - husk info om at hesten bliver større ved tidlig kastration = øget rørknoglevækst)


Incarcereret:


Reserveret prognose


kræver øjeblikkelig kirurgisk ingriben (kastration af afficeret side anbefales)

Redegør for den non-kirurgiske behandling af medfødte intravaginale inguínalhernier (føl)

Uden indgriben ofte spontan heling 3-6 mdr


Spontan heling kan fremskyndes ved:


- Daglig digital reponering af herniet indhold til abdomen


- Brokbind (holder tarmene inde i abdomen)


Kræver sedation+dorsalt leje, hvor hernie reponeres og vat ligges over ydre inguinalåbning holdes fast af forbinding hen over ryggen


Kan sidde op til en uge

Redegør for den non-kirurgiske behandling af lyskebrok hos den voksne hest

Forsøg på at reponere indhold ved manuel manipulation


- Sedation af hest, afficeret testis gribes og trækkes nedad (strammes som et langt rør)


- Med den anden hånd gribes sædstrengen over testis og glides proksimal indtil tarme mødes - her holdes den så tarmene ikke glider


- første hånd slipper testis og griber over den anden hånd - forsøger at klemme indholdet ind i abdomen


- hænderne skifter indtil tarme er tilbage i bughulen


--> virker det ikke kan det forsøges pr rektum (kræver epidural)


Hold efterfølgende godt øje med hesten -> usikkert da man ikke kan vurdere tarm vitalitet (ultralyd, abdominocentese)

Hvad er prognosen for erhvervet inguinalt hernie

op til 76 % overlever

Redegør for hernia inguinalis/skrotalis hos kvæg (ætiologi og behandling)

Ofte erhvervet


Tyre: ingen stor tendens til incarceration, kan sagtens leve med lyskebrok -> ofte ingen kirurgi


ellers så kirurgisk behandling

Redegør for inguinal/skrotalt hernie hos sving (forekomst, behandling)

Hyppigt forekomne, ofte ukomplicerede (udover at det kan blive meget store)


ekstravaginalt brok forekommer


Enten: så gør man intet ellers så afliver man dyret

Redegør for hernia ventralis (ætiologi, forekomst, behandling)

(bugbrok)


Forekomst: sjældent, hyppigst hest og kvæg


Ætiologi: efter traume(stangning/trafikuheld)


Behandling:


- operation efter ca. 6 mdr - kan ikke gøres med det samme - man skal kunne sy i brokporten


- God heling er ofte svær at opnå

Redegør for incisionelle hernier (definition, årsag, behandling, profylakse)

Definition:herniering ud gennem incision fx fra ventral laparotomi eller efter navlebroks operation


Årsag: infektion i incisionssted, sfa suturreaktion eller hvis sutur går op


Behandling


Operation, når der ikke længere er aktivitet i såret (½-1 år efter oprindelig operation)


Ofte vanskeligt at opnå god heling


Profylakse


Korrekt valg af sutur, suturmønster og -placering, samt håndtering af væv sænker risiko


Bandagering over operationssår i første del af helingen kan forebygge infektion og dermed herniedannelse

Redegør for nyre-miltbåndhernie (definition, symptomer, behandling)

Definition: Colon ascendens fanges i nyre-miltbåndet


Symptomer: mild-moderat kolik


Behandling:


Medicinsk


Faste og longering


Phenylephrin = miltkontraktion


Rulning


Kirurgisk:


Laparotomi


Ablation af nyre-miltbåndshernie (præventiv kirurgi hvor milten sys mere fast på nyre-miltbåndet så ml.rum lukkes) - udføres på mange heste med recidiverende tilfælde af herniedannelse (fx min mosters hest :) )

Redegør for foramen epiploricum hernie (definition, symptomer, kirurgi)

Definition: foramen afgrænses af lever, pankreas, v. cava caudalis og v. hepatika.


Oftest ileum, som bliver fanget i foramen


Symptomer


Moderat-kraftig kolik


Behandling


Kirurgi (ofte nødvendig med tarm resektion af nekrotisk tarm)

Redegør for diaphragmahernie (ætiologi, forekomst, symptomer og behandling)

Årsag: medfødt eller erhvervet ruptur af diaphragma (oftest set hos føl)


Symptomer:


Kolik sfa strangulation af hernieret tarm


respirationsbesvær


Behandling


Kirurgisk (hos føl ofte muligt at sy diaphragma, man kan ikke nå der ind hos voksne heste)